Valby Vespas er klar til sæson 2024/25
Mange af vores medlemmer er begyndere eller let øvede spillere. Rejsen er kun lige begyndt, så har du ikke spillet før, kan du fint nå at hoppe med ombord. Vi har hold for børn fra 5 år og op.
For de øvede og ambitiøse ungdomsspillere (U15, U17 og U19), har vi fælleshold på tværs af moderklubben Hovedstadens Basketball Fællesskab (HBBF), som deltager i internationale turneringer på højt niveau.
Vi har også et hold for voksne, der er et rent motionisthold. Har man børn i Vespas, er det helt oplagt at følge i deres fodspor, lære lidt om sporten og få motion samtidig.
Vi er baseret på frivillig arbejdskraft. Har du lyst til at være en del af klubben og hjælpe til som træner eller holdleder, så benyt kontaktformularen.
Vi starter den nye sæson midt i August og holdene træner i den kommende sæson i Lykkebo Hallen og på Hanssted Skole.
Du kan se holdenes træningskalender på hjemmesiden for Hovedstadens Basketball Fællesskab.
Vespas er en satellitklub, det betyder at vores hold er en del af Hovedstadens Basketball Fællesskab.